![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
|
Vi har arbejdet sammen med Rainforest Alliance i nogle år nu. Det er en international organisation der arbejder for at beskytte både lokale økosystemer og de mennesker og dyr der er afhængige af dem. De certificerer de frugtavlere der lever op til deres krav, og hjælper med at vejlede de der endnu ikke klarer dem. Der er flere grunde til at vi kan li' Rainforest Alliance: Deres krav dækker både sociale og miljømæssige hensyn, både arbejdsvilkår og økologiske forhold. De hjælper frugtdyrkerne på langt sigt, til at udvikle deres evner og kapacitet til mere effektiv produktion og med frugt af højere kvalitet som resultat. De arbejder med landbrug og plantager i alle former og størrelser, både storbønder og små enkeltmandsfirmaer, så vi kan vælge lige præcis de bedste frugter i verden. Og så synes vi det er vigtigt at Rainforest Alliance ikke bare er en central organisation, men en sammenslutning af mange lokale græsrodsorganisationer - det betyder at alle lokale forhold kan blive taget i betragtning når en ny leverandør skal certificeres. Vi køber allerede alle vores bananer fra Rainforest Alliance-certificerede dyrkere. Næste skridt er ananas og passionsfrugt, og særlig med ananas er vi tæt på at have fundet nok til at kunne bruge udelukkende Rainforest Alliance-ananas. |
![]() |
|