                     |
 |

drik den før din kanin
Det her er vores mest orange smoothie, uden konkurrence. Ikke nok med det, den er også vores mest A-vitamin-rige smoothie, med hele 50% af dit daglige behov, foruden 175% af dit C-vitamin-behov. Men den smager ret godt alligevel, og hvis du skal gå ned ad den røde løber til en filmpremiere iført en brusende kjoledrøm i orange organza, så er det den rigtige smoothie at vælge så man ikke kan se hvis du spilder. Hvis du er mere til Ninja end til organza, så kan A-vitamin også hjælpe dig til at se bedre i mørke. Og det er jo praktisk hvis man har natarbejde (såsom nattevagter, Falckreddere og Batman).
Er innocent så ikke længere frugt, frugt og kun frugt? Jo, takket være EU-direktiv 79/693/EEC, 24.7.1979, der udvider definitionen af frugt til at omfatte grøntsager der undertiden bruges i syltetøj. Og gulerødder bliver åbenbart brugt til den slags unaturligheder i Portugal. Så sent som i 2001 blev det stadfæstet i direktivet 2001/113/EC, at gulerødder kan regnes som både frugt og grønt. Se, det var et rigtigt eventyr.
Hvad indeholder vores appelsin-gulerod-mango smoothie:
19 druer
En halv banan
En halv friskpresset appelsin
5 søde babygulerødder
et stykke mango
og en smule friskpresset citronsaft

- Kalorier: 257 kj (61 kcal)
- Energi: 0,7 g
- Kulhydrater: 13,8 g
- Fedt: < 0,1 g
- Vitamin C: 10 mg (17% ADT/100ml)
|