innocent drinks alt om vores smoothies alt om vores smoothies lidt om os sjov meld dig ind i vores familie hvor du finder vores smoothies vil du sælge innocent? job hos innocent

pas på din smoothie om os etik & miljøinnocents fondgenbrugrainforest alliancerainforest alliancerainforest alliancerainforest alliancefamilieblogkontaktjob forår er dejligt

Det er et stort ansvar at lave forretning. Hver eneste gang man træffer en beslutning må man vurdere hvilken virkning det har på miljøet, både på kort og langt sigt. Transport med båd eller lastbil? Appelsiner fra Spanien eller fra Egypten? Papir- eller plastic-bægre? Plast- eller glasflasker?

Vi synes ikke man kan være bekendt at have en virksomhed uden at gøre hvad man kan for at finde de bedste løsninger. Og blive ved med at gøre dem endnu bedre. Derfor samarbejder vi med The Carbon Trust i England for at måle præcis hvor meget CO2 udslip vores smoothieproduktion er skyld i. Helt fra frugterne bliver plukket og pakket, til transporten hen til vores blender, og ud til butikkerne. Det inkluderer også produktionen af vores emballage, den energi der skal til at holde vores smoothies kolde i butikkerne osv.

Og strømmen til vores computerskærm når vi hænger på kontoret og opdaterer vores Facebook.

Det kan være ret skræmmende sådan at se hele sit CO2-"fodaftryk" kortlagt, men det giver mulighed for at lave en masse forbedringer når man ved præcis hvor de store CO2-byrder ligger.

Nogle ting kan vi selv ændre - fx har vi fundet ud af at bruge en lidt tyndere flaske, det reducerede CO2-"prisen" for flasken med 20%. Andre ting er lidt sværere, fx at få vores leverandører til at bruge grøn energi ligesom os selv. Nogle gange kan man sige at hvis de ikke gør det vil vi ikke handle med dem, og så kan det være der sker noget. Ellers kan man prøve at sige at vi vil betale ekstra for frugten hvis de transporterer den anderledes. Fx vil vi aldrig nogensinde købe luftfragtet frugt. Det er både dårligt for miljøet og svært at sige 10 gange hurtigt efter hinanden.

Og vi betaler op til 10% højere pris hvis vi kan købe lokale ingredienser, så de ikke skal flyttes så langt.

Nogle gange er det ikke så kompliceret. Så handler det bare om at tænke sig om inden man smider noget ud og køber nyt. Og at slukke lyset når man går hjem.

Du kan se en præsentation på engelsk om vores bæredygtighedsstrategi ved at klikke på linket her til konferencemateriale fra AC Nielsen.

Share |