”Koncentrer dig om dine lektier!” Det sagde vores mor. Og ”gå tidligt i seng” og ”spis dine grøntsager”. Det er godt at koncentrere sig, nemlig. Med mindre du er en frugt. Så er det rigtig skidt, faktisk. ”Koncentreret frugt” er ret unaturligt, selvom det lyder rigtig fikst. Men frugt skal jo heller ikke lave lektier.
Vi synes frugt skal have lov til bare at være frugt: saftig, frisk og lækker. Og hvis den har lyst, må den for vores skyld gerne være lige så ukoncentreret som vi var i matematiktimerne. Bare den smager godt.
Fordi det er lovligt at bruge frugt fra koncentrat, må vi ikke sige det er dårligere for dig. Så det gør vi ikke. Men vi kan da fortælle hvordan det bliver lavet, så kan du selv vurdere.
Man tager frugten og koger den indtil der kun er en klæbrig sirup tilbage (for appelsinjuice kun ca. 12% af den oprindelige volumen) – så er den nemlig meget billigere at transportere. Mens frugten koger opsamler man aroma- og smagsstofferne. Når frugten når frem til producenten hælder man postevand i indtil man når tilbage til den mængde frugt man havde da man begyndte. Og så tilsætter man de aroma- og smagsstoffer man opsamlede, så det kommer til at smage lidt af frugt igen.
Vi synes det lyder lidt kompliceret, og i hvert fald ikke særligt naturligt. Altså, man kunne jo også bare blende frugten og så drikke den.
Men det er jo selvfølgelig bare vores mening.
|